Sådan slår du en håndværkers autorisation op i offentlige registre

Find CVR-nummeret først

CVR-nummeret er den entydige nøgle til virksomheden. Find det først, før du leder i registre. Nummeret står normalt på tilbuddet, fakturaen og virksomhedens hjemmeside. Alle danske virksomheder har et CVR-nummer, og det er samme identifikation i CVR-registret og autorisationsregistret.

Har du ikke nummeret, kan du søge på virksomhedens navn i CVR-registret. Ifølge forbrug.dk finder du grundlæggende virksomhedsoplysninger der. Brug navnet til at finde CVR-nummeret, og gå derefter videre til autorisationsregistret med nummeret.

Firmanavne kan være ens eller næsten ens. I autorisationsregistret står virksomhedsnavn, adresse og CVR-nummer side om side med forretningsområde og autorisationsnummer. Søg derfor på CVR-nummeret i stedet for på navnet, så du ikke læser autorisationen for en anden virksomhed med et lignende navn.

Slå op i autorisationsregistret

Autorisationsregistret ligger på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, sik.dk. Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen, men registret er fortsat tilgængeligt på sik.dk. Registret er offentligt og gratis.

Sådan gør du: Gå til sik.dk, find autorisationsregistret, indtast virksomhedens CVR-nummer i søgefeltet – eller søg på firmanavnet – og læs resultatlinjen. Hvert resultat viser tre oplysninger: Virksomhed med navn, adresse og CVR-nr., Forretningsområde, fx »Kloakmestervirksomhed« eller »Vvs-installatørvirksomhed«, og Autorisationsnummer, fx KFUL-02572, VFUL-00107 eller ASBE-00257.

Registret kan downloades som CSV-fil, og siden viser, hvornår det blev opdateret. Søger du på et CVR-nummer, får du som regel én række pr. forretningsområde. Du kan med det samme se, om virksomheden overhovedet optræder i registret.

Hovedoplysninger fra autorisationsregistret

Hvad kan du tjekke – el, vvs, kloak, gas og asbest

I autorisationsregistret kan du tjekke, om en virksomhed har autorisation inden for el, vvs, kloak, gas og nedrivning af asbest. Sikkerhedsstyrelsen beskriver selv registret som det sted, hvor du kan tjekke, om en konkret håndværker har autorisation til at udføre autorisationsbelagte opgaver inden for el, vvs eller kloak.

Autorisationen er knyttet til virksomheden og identificeres med et autorisationsnummer, ikke til den enkelte håndværker, der møder op på adressen. Forretningsområderne står hver for sig i registret: »Kloakmestervirksomhed«, »Vvs-installatørvirksomhed«, »Vand- og afløbsvirksomhed« og »Autoriseret til nedrivning af asbest« er eksempler på rækker, du kan møde. En virksomhed kan være registreret med flere forretningsområder, men det er ikke en selvfølge.

Match derfor forretningsområdet med den konkrete opgave. Skal der laves nye afløb eller kloakreparation, er det ikke nok, at virksomheden står som vvs-installatør; du skal finde en række, hvor kloakdækningen fremgår. En vvs-installatørvirksomhed må ikke uden videre udføre kloakarbejde, og en kloakmestervirksomhed dækker ikke automatisk el-arbejde.

Læs status og dækning rigtigt

Registret er myndighedens liste over, hvilke virksomheder der har autorisation, og hvilke forretningsområder autorisationen dækker. Står virksomheden slet ikke i registret, eller står den kun med et andet forretningsområde end det, opgaven kræver, har den ikke den nødvendige autorisation til opgaven. Find da en anden virksomhed.

Læs hele linjen, også tilføjelser, før du vurderer dækningen. Nogle rækker i registret har tilføjelsen »(bibesk.)« efter forretningsområdet, fx »Kloakmestervirksomhed (bibesk.)« eller »Vand- og afløbsvirksomhed (bibesk.)«. Notér de autorisationsnumre, du finder, så du senere kan henvise til præcis den registrering, du valgte virksomheden ud fra.

Opslaget er gratis og anonymt, og virksomheden får ikke besked, når du slår den op. Du kan derfor tjekke flere tilbudsholdere, før du beslutter dig.

Tjek gas og asbest særskilt

Gasområdet har sin egen kontrolvej. Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at der ud over autorisationsregistret findes et særligt register over virksomheder, der er godkendte til at arbejde med gas. Skal der arbejdes med gas, er det altså ikke nok at finde virksomheden i autorisationsregistret; du skal også kontrollere, at den står i registeret over godkendte virksomheder på gasområdet.

Nedrivning af asbest er en selvstændig autorisation i autorisationsregistret. Den optræder som en række med teksten »Autoriseret til nedrivning af asbest« og et autorisationsnummer, i det viste registereksempel ASBE-00257. Har virksomheden en vvs- eller kloakautorisation, siger det ikke i sig selv, om den også må nedrive asbest; asbestdækningen skal findes som sin egen registrering, hvis opgaven omfatter asbest.

Hvis virksomheden ikke er autoriseret

Kan du ikke finde virksomheden med den nødvendige autorisation, skal du ikke sætte den i gang med opgaven. Brug i stedet registret til at tjekke de øvrige tilbudsholdere, inden du vælger.

Myndigheden har en funktion til at anmelde uautoriseret arbejde. Den ligger i autorisationsregistret under overskriften »Anmeld uautoriseret arbejde«. Hvis en virksomhed udfører autorisationsbelagt arbejde – fx el-, vvs-, kloak-, gas- eller asbestarbejde – uden at stå i registret med den pågældende autorisation, kan du bruge funktionen til at gøre myndigheden opmærksom på det.

Krydstjek i CVR og RUT

CVR-registret bruges til de grundlæggende virksomhedsoplysninger: adresse, ejere, regnskaber og antal ansatte. Det er de oplysninger, du har brug for, når du vil vide, hvem du reelt aftaler med, om virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed eller har ansatte, og om der er offentliggjorte regnskaber at se på. Arbejdsdelingen er enkel: autorisationsregistret svarer på, om virksomheden har lov til at udføre den pågældende opgave, mens CVR-registret svarer på, hvem virksomheden er.

Er der tale om en udenlandsk tjenesteyder, er RUT-registret det relevante supplement. RUT står for Registret for Udenlandske Tjenesteydere og administreres af Erhvervsstyrelsen. Det er et offentligt register, hvor udenlandske virksomheder skal anmelde det arbejde, de udfører i Danmark, blandt andet inden for byggeri og anlægsarbejde. Anmeldelsespligten ligger hos den virksomhed, der udfører arbejdet i Danmark, og anmeldelsen skal ske, inden arbejdet begynder.

De nærmere regler om, hvilke brancher der er omfattet, og hvilke undtagelser der findes, står i udstationeringsloven og bekendtgørelsen om RUT-registret – tjek den aktuelle version. Vær opmærksom på, at RUT i Sverige betyder noget helt andet, nemlig et skattefradrag. Hvis en udenlandsk eller dansk håndværker taler om »RUT-fradrag«, er det en anden ordning end det danske register.

Efter opslaget: aftale og klage

Indgå en skriftlig aftale med arbejdets omfang, forventet udførelse og afslutning samt pris. En mundtlig aftale er bindende, men det er svært senere at bevise, hvad der blev aftalt. Jo dyrere og mere kompliceret opgaven er, desto større grund er der til at få den skrevet ned. Når du sammenligner priser, skal du være opmærksom på, at et tilbud, et overslag og en maksimumpris er tre forskellige ting.

Er flere håndværksfag involveret, kan du overveje at lade én virksomhed være hovedentreprenør og stå for aftaler og koordinering med de øvrige. Så er det den, du går til, hvis der opstår problemer. Ved større arbejder kan egentlig bygherrerådgivning fra en rådgivende arkitekt, ingeniør eller anden byggerådgiver være relevant.

Hvis arbejdet fejler, eller prisen bliver højere end aftalt, skal du klage direkte til håndværkeren først. Hjælper det ikke, kan sagen tages videre til det rette anke- eller klagenævn. Klagevejen gælder langt de fleste former for håndværksarbejde, fx tømrer-, vvs-, el-, murer-, anlægsgartner- og malerarbejde. Har du gemt autorisationsnummeret fra opslaget, har du dokumentation for, hvilken autorisation du gik efter, da du valgte virksomheden.