El- og VVS-arbejde i boligen: regler, sikkerhed og dokumentation

El- og VVS-arbejde i boligen: Hvad skal du være opmærksom på?

El-, vand- og afløbsarbejde i en bolig dækker bredt: lige fra at skifte en defekt komponent og klare almindelig vedligeholdelse til egentlige installationsændringer, der ændrer bygningens funktion eller energiforbrug. Hvad kravene er, afhænger af opgavens type.

Den centrale ramme er bygningsreglementet (BR18). Reglementet stiller krav for at sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

I praksis betyder det, at du på forhånd bør afklare, om opgaven er reparation og vedligehold eller en ændring, hvilke krav der gælder for den type opgave, og hvilken dokumentation du skal indhente og gemme.

Reparation, vedligehold eller ændring?

Start med at afklare, hvad opgaven egentlig er. Energistyrelsen beskriver, at statens krav til bygningers energiforbrug primært gælder nye bygninger, men også gælder ved tilbygning, ændret anvendelse, udskiftning og renovering af eksisterende bygninger. Reparation og vedligehold af en bygning er derimod ikke omfattet af kravene.

Skellet er afgørende for, hvilke regler du skal følge, og om der er behov for dialog med myndigheden. Skal du blot holde anlægget i drift og udbedre det, der er gået i stykker, gælder et andet udgangspunkt, end hvis du ændrer anvendelse, bygger til, udskifter eller renoverer.

Byggeloven giver den relevante styrelse hjemmel til at udarbejde bygningsreglementet, som omsætter kravene til detaljerede bestemmelser. Det nyeste bygningsreglement er fra 2018 (BR18) og udkommer løbende i versioner for forskellige perioder.

Reparation vs. Ændring: Hvilke regler gælder?

• Reparation og vedligeholdelse — Ikke omfattet af energikrav i bygningsreglementet (BR18). Krav til dokumentation begrænset til grundlæggende sikkerhed og driftsstabilitet.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet til installationerne?

Bygningsreglementet er delt op i kapitler, og flere er direkte relevante for el- og VVS-arbejde i boligen. Det gælder blandt andet kapitel 4 om afløb (§ 69-§ 81), kapitel 14 om fugt og vådrum (§ 334-§ 339), kapitel 21 om vand (§ 403-§ 419) og kapitel 22 om ventilation (§ 420-§ 452).

Dertil kommer kapitlerne om energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250-§ 298) samt om energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger (§ 299-§ 328). De er relevante, når arbejdet påvirker bygningens energibehov. Reglementet har desuden kapitel 24 om beskrivelse af kontrolsystem for vand- og afløbsinstallationer (§ 459-§ 472) og kapitel 25 om lavenergiklasse (§ 473-§ 484).

Formålet med reglementets krav er at sikre, at et byggeri udføres og indrettes tilfredsstillende i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Reglerne handler altså ikke kun om teknik, men også om at beskytte de personer, der bor og færdes i bygningen.

For ventilation gælder eksempelvis, at ventilationssystemer, der betjener flere boliger eller flere erhvervsenheder, og hvor der kan forekomme forureninger, skal vælges med løsninger, der opfylder reglementets krav til sikring af de pågældende forhold.

Autoriserede virksomheder og kvalitetsledelse

Der findes en bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Den er blandt de gældende myndighedsregler på området.

I praksis betyder et kvalitetsledelsessystem, at virksomheden følger dokumenterede procedurer og kan fremlægge kvalitetsdokumentation for det udførte arbejde. Når du vælger håndværker, bør du derfor spørge, hvilken dokumentation virksomheden kan levere, og hvordan den håndterer kontrol og afleveringsforretning.

Spørg konkret: Kan virksomheden dokumentere sit kvalitetsledelsessystem? Hvilken dokumentation får du udleveret, når arbejdet er afsluttet?

Sikkerhed ved el, vand og ventilation

Sikkerhed er et af de hensyn, bygningsreglementets krav skal varetage – sammen med brand- og sundhedsmæssige forhold. Ved el-, vand- og ventilationsarbejde i en bolig er der derfor både et myndighedshensyn og et dagligt tryghedshensyn at tage vare på.

Fejl får typisk konsekvenser inden for fugt og vådrum, afløb, vand og ventilation. Netop disse områder har egne kapitler i bygningsreglementet, hvilket understreger, at fejl her kan føre til fugtproblemer, skader på konstruktioner og dårligt indeklima.

Ukyndigt udført arbejde kan give fejl, der først viser sig senere – for eksempel skjulte utætheder eller mangelfuld ventilation. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om pris, men også om, hvorvidt arbejdet er udført af en virksomhed med de rette kvalifikationer, og om det efterfølgende er kontrolleret og dokumenteret.

Sæt sikkerheden højt i planlægningen: afklar, hvilke kvalifikationer og dokumentationskrav der gælder for opgaven, og sørg for at få dokumenteret både udførelsen og eventuelle kontroller.

Dokumentation: det skal du have styr på

Dokumentation er den røde tråd fra planlægning til afslutning. Bed om kvalitetsdokumentation for det udførte arbejde, og gem den sammen med de øvrige papirer.

Bygningsreglementet indeholder også et kapitel om beskrivelse af kontrolsystem for vand- og afløbsinstallationer. Det viser, at der for disse installationer er et særligt kontrolspor, som du bør sikre dig at få dokumentation for.

Gem dokumentationen samlet. Den er nyttig ved myndighedskontrol, ved forsikringssager og ved et senere salg af boligen, hvor en køber eller rådgiver typisk vil bede om at se, hvad der er udført, og hvordan kravene er opfyldt.

Dokumentationsforløb efter el- og VVS-arbejde

Energimærkning og energikrav ved renovering

Efter § 6 i bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger udarbejdes energimærkning for hver enkelt bygning, selv om der er flere bygninger beliggende på den pågældende ejendom, jf. dog stk. 2. Udgangspunktet er altså et energimærke pr. bygning, men vær opmærksom på forbeholdet i stk. 2.

Baggrunden er blandt andet EU’s bygningsdirektiv, som skal øge energieffektiviteten i bygninger og bygningsinstallationer. Det omarbejdede bygningsdirektiv af 24. april 2024 skal implementeres i dansk lovgivning inden direktivets implementeringsfrist den 29. maj 2026, og Danmark arbejder fortsat på implementeringen.

Energistyrelsen oplyser, at energiforbrug til bygningsdrift i bygninger udgør næsten 40 % af det samlede endelige energiforbrug i Danmark – energien går til opvarmning, ventilation og belysning. Derfor kan VVS- og elarbejde, der ændrer bygningens energiforbrug, være omfattet af energikravene i bygningsreglementet, og i nogle tilfælde er energimærkning en del af billedet.

Det kan også være relevant at kende den frivillige lavenergiklasse, som bygningsreglementet indeholder bestemmelser om.

Vigtige data om energiforbrug og bygningsreglement

Tjekliste før du sætter i gang