Hvilke sikkerhedskrav gælder for varmepumper og ventilation?

Kort svar: Hvor finder du sikkerhedskravene?

Ventilation er et lovkrav i bygningsreglementet BR18, kapitel 22 »Ventilation (§ 420 - § 452)«. Kravene til beboelsesbygninger findes i §§ 443-446. Kapitlet indeholder også bestemmelser om generelle forhold for ventilationssystemer (§§ 421-429), energikrav (§§ 430-442), kontrol samt drift og vedligehold. Kapitlet har en vejledning, der henviser til de relevante standarder.

Bygningsreglementets ventilationskapitel handler om ventilation af bygninger. For varmepumper henviser Energistyrelsen i de viste kilder til reglerne for installation af varmepumper og peger på to kvalitetsdokumenter, du kan efterspørge: Varmepumpelisten på Energistyrelsens forbrugerhjemmeside SparEnergi.dk og installationsstandarden DS 1150. Artiklen dækker kun krav, der kan dokumenteres i kilderne. Konkrete sikkerhedskrav for varmepumper om fx el-sikkerhed, kølemiddel, opstillingsafstande eller brand kan ikke udledes af de viste kilder. Skellet er praktisk: BR18 er bindende, mens Varmepumpelisten og DS 1150 er kvalitetsdokumentation, som du kan stille som betingelse i en aftale.

Bindende regler vs. kvalitetsdokumentation

Ventilation: Krav til grundluftskifte og udelufttilførsel

Ifølge § 443, stk. 1, skal der til enhver tid være en udelufttilførsel på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal – både i beboelsesrum og i boligen totalt. Kravet gælder også ved behovsstyret ventilation, så en sådan løsning skal indstilles og dimensioneres, så grundluftskiftet ikke falder under 0,30 l/s pr. m².

Efter § 443, stk. 2, skal grundluftskiftet tilvejebringes med et ventilationsanlæg, der blæser ind i beboelsesrummene og suger ud i bad, wc-rum, køkken og bryggers. Anlægget skal have varmegenvinding, som forvarmer indblæsningsluften. Uden for opvarmningssæsonen kan indblæsningen erstattes af udelufttilførsel gennem vinduer, udeluftventiler og lignende.

Manuel udluftning eller manuel overstyring af ventilationen er ikke omfattet af bygningsreglementets bestemmelser, medmindre det indgår i bygningens strategi for klimatisering. Manuel udluftning må heller ikke være en forudsætning for, at ventilationssystemet kan opretholde kravet til grundluftskiftet. Ventilationen behøver ikke være fuldstændig konstant: i de fleste tilfælde gør det ingen forskel for indeklimaet, om der ventileres med en konstant luftmængde, eller om den krævede luftmængde i gennemsnit opnås over en lidt længere periode. For de dimensionerende forhold bør den gennemsnitlige ventilation over en time for kontorer og over en lektion for undervisningslokaler kunne overholde den krævede luftmængde.

Enfamiliehuse har en særlig mulighed: de kan ventileres ved naturlig ventilation eller ved en kombination af naturlig og mekanisk ventilation. For enfamiliehuse med naturlig ventilation gælder § 443, stk. 1 og 3. For andre rum i beboelsesbygninger end dem, der nævnes i §§ 443 og 444, skal ventilationen dimensioneres efter rummets størrelse og anvendelse (§ 445).

Kritiske ventilationskrav i BR18

Ventilation: Udsugning i køkken, bad, wc og bryggers

Køkkener i boliger skal have emhætte med udsugning over kogepladerne. Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri samt være effektiv nok til at fjerne fugt og luftformige forureninger fra madlavning. Udsugningen skal kunne forøges til mindst 20 l/s. Kravet er altså en kapacitet ved forceret drift – ikke et krav om konstant 20 l/s.

Udsugning fra bade- og wc-rum i boliger skal kunne forøges til mindst 15 l/s. I wc-rum uden bad og i bryggers skal der kunne udsuges mindst 10 l/s.

Fra kælder i enfamiliehuse skal der kunne udsuges mindst 10 l/s. I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse skal kælderens ventilation i stedet dimensioneres efter rummets størrelse og anvendelse. Tallene betyder konkret, at du ved projektering og indregulering bør kontrollere emhættens forcerede kapacitet, udsugningen på bad og wc samt bryggers og – hvis der er kælder i et enfamiliehus – udsugningen der, så hvert udsugningspunkt kan dokumenteres mod sin grænse.

Ventilation ved ombygning og udskiftning af vinduer

Ventilationskravene gælder også ved gennemgribende ombygninger eller anvendelsesændringer i eksisterende bebyggelser. Hvis du fx indretter en ny boligfunktion i en eksisterende bygning eller gennemgribende renoverer, skal ventilationen opfylde samme bestemmelser som ved nybyggeri.

Ved mindre ombygningsopgaver som udskiftning af vinduer og døre skal det sikres, at bygningens ventilationsforhold ved opførelsestidspunktet opretholdes. Skifter du eksisterende vinduer i en bolig til nye, mere tætte vinduer, kan det ifølge vejledningen fx imødekommes med udeluftventiler. Pointen er, at en tættere klimaskærm fjerner den tidligere utilsigtede infiltration, og at udelufttilførslen derfor skal etableres bevidst, fx via udeluftventiler.

Bestemmelserne om ventilation dækker kun de normale ventilationsbehov. I fx arbejdsrum eller rum i en bolig, hvor der udøves erhverv, kan der være behov for yderligere ventilation. Krav herom stilles i givet fald efter arbejdsmiljølovgivningen. Et hjemmekontor eller erhverv i boligen kan derfor være omfattet af skærpede krav, der rækker ud over bygningsreglementets ventilationskapitel.

Brand- og systemkrav til ventilationsanlæg

Vejledningen henviser til DS 447 med de overordnede krav til ventilationssystemer, DS 428 med brandkravene til ventilationsanlæg og DS 452 med krav til tekniske installationer. Brandforhold i ventilationsanlæg skal altså vurderes efter DS 428, selv om anlægget i øvrigt projekteres efter bygningsreglementets §§ 420-452.

Ventilationssystemer skal planlægges med fokus på bygbare løsninger og gennemtænkte føringsveje, der muliggør inspektion, service og kanalrensning. Det er et planlægningskrav med direkte konsekvenser for placeringen af kanaler og aggregat: der skal være adgang til inspektion, service af anlægget og rensning af kanalerne. Kanaltræk og renseadgang bør derfor besluttes i projekteringen – ikke først ved idriftsættelsen.

Varmepumper: Installationskrav og DS 1150

Energistyrelsen henviser til reglerne for installation af varmepumper og anbefaler varmepumper som opvarmningsform for husstande, der ikke har adgang til fjernvarme. Den overordnede ramme for, hvilke varmekilder der må installeres, findes i bygningsreglementets afsnit 7.1: Fra 2013 skulle det som hovedregel ikke være muligt at installere olie- og naturgasfyr i nye bygninger. Fra 2016 er det ikke længere muligt at installere oliefyr baseret på fossil olie i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas – bygningen skal i stedet tilsluttes fjernvarmenettet, et eksisterende naturgasnet eller opvarmes med vedvarende energi såsom varmepumpe eller træpillefyr.

DS 1150 er en frivillig standard for varmepumpeinstallationer og blev præsenteret 4. december 2019. Energistyrelsen finansierede den, og Dansk Standard udviklede den sammen med eksperter inden for installation og fremstilling af varmepumper. Standarden stiller konkret krav om, at installatøren og bygningsejeren i fællesskab planlægger placering og dimensionering af varmepumpen. Installatøren forpligter sig desuden til at følge en kontrolplan, som følges op med en kontrolrapport.

Standarden kan bruges som aftalegrundlag mellem forbruger og installatør, og ifølge Energistyrelsen hjælper den med at skabe gennemsigtighed i aftalegrundlaget med kunden. Da standarden er frivillig, er den ikke et myndighedskrav – men du kan gøre den til en del af aftalen ved at spørge, om installatøren arbejder efter DS 1150, og ved at kræve kontrolplan og kontrolrapport som en del af leverancen.

Aftalepunkter til varmepumpeinstallation

Fordele ved at følge DS 1150 i varmepumpeinstallation

Varmepumpelisten og VE-godkendt installatør

På Energistyrelsens forbrugerhjemmeside SparEnergi.dk findes Varmepumpelisten over varmepumper, der er tredjepartstestet og har dokumenteret ydelse og effektivitet. Produkterne på listen skal opfylde en række optagelseskrav, og leverandøren skal indgå aftale med Energistyrelsen om optagelse af varmepumpen på listen. Produkter på Varmepumpelisten er desuden underlagt stikprøvekontroller og tilsyn. For dig som køber betyder listetilhørslen dokumentation for testet ydelse og effektivitet – ikke blot en producentoplysning.

Energistyrelsen anbefaler borgere at vælge en varmepumpe fra Varmepumpelisten og at bruge en VE-godkendt installatør. De to anbefalinger dækker hver sin del af leverancen: produktet (dokumenteret ydelse og effektivitet via listen) og håndværket (installatøren). Spørg derfor både på modelbetegnelsen, om den står på Varmepumpelisten, og om installatøren er VE-godkendt, før du underskriver.

Dokumentation, kontrol og vedligehold i praksis

For varmepumpen bør du ved en installation efter DS 1150 kunne kræve to dokumenter: en kontrolplan og en efterfølgende kontrolrapport. Kontrolplanen er installatørens forpligtelse til at følge en fastlagt kontrol, og kontrolrapporten er opfølgningen på den. Sammen med aftalegrundlaget dokumenterer de, at placering og dimensionering blev planlagt i fællesskab af installatør og bygningsejer.

For ventilationen har bygningsreglementet selvstændige bestemmelser om kontrol (§ 450) og om drift og vedligehold (§§ 451-452) i kapitel 22. § 443, stk. 1, gælder desuden til enhver tid, også efter ibrugtagning. Ved ombygninger og vinduesudskiftninger, hvor ventilationsforholdene skal opretholdes fra opførelsestidspunktet, bør du gemme dokumentation for, hvordan udelufttilførslen er sikret – fx etableringen af udeluftventiler.